Flere hundrede ældre bliver hvert år ringet op af svindlere, som udgiver sig for at være fra banken, kommunen eller politiet. De hævder, at ens bankkonto er ved at blive tømt af hackere, og at man straks skal overføre alle sine penge til en anden konto. Eller oplyse kontonumre og koder  –   måske ligefrem udlevere dankort og kontanter til et bud som dukker op, men samtalen er i gang. For det haster. Hvis man ikke handler hurtigt, kan det være for sent. 

De allerfleste har hørt advarslerne mod den form for svindel, men alligevel lykkes det ofte svindlerne at narre penge, betalingskortoplysninger og koder fra ofrene. Hvordan kan det mon være, og hvordan kan man forhindre, at det sker?

For meget tillid

Det danske samfund er generelt præget af en stor grad af tillid, og det gælder nok især for mange af os ældre. Vi stoler på folk, og går ud fra, at de er ærlige og vil os det godt. Vi tror på andre mennesker. Når vi tager telefonen og en mand med en behagelig stemme, fortæller os, at han ringer fra banken  –  ja, så tror vi umiddelbart, at han faktisk ringer fra banken. 

Vi er også opvokset med en grundlæggende tillid til myndigheder og myndighedspersoner. Vi tror på manden eller kvinden, som siger de er fra banken, politiet, kommunen eller skat. Og vi regner med, at de taler sandt.

Vi er nødt til at revidere vores indstilling. Vi skal lære at gå fra blind tillid til sund skepsis, når vi bliver ringet op af nogen, vi ikke kender. 

Alt for høflige

Ældre er også opdraget til at være hensynsfulde og høflige. Selvom man måske har en fornemmelse af, at en telefonsamtale er ved at bevæge sig i en retning, hvor det klogeste ville være et afbryde den, så kan man ikke få sig selv til at være grov og bare lægge på eller sige, at “nu vil jeg ikke tale med dig mere”, når den anden bliver ved med at tale og gerne vil fortsætte samtalen. 

Det er noget, man skal indstille sig på kan være nødvendigt. Og ikke kun over for svindlere, men også over for nogle af de rare, unge mennesker, som vil have en til at skifte mobilselskab eller el-leverandør. Nogle af dem lover meget mere, end de kan holde, og en besparelse på mange hundrede kroner kan ende med at blive en merudgift på endnu flere hundrede kroner. Det er heller ikke lovligt, men ikke en forbrydelse  –  kun en overtrædelse af markedsføringsloven. 

Frygt for digitalisering 

En anden forklaring er, at mange ældre har det svært med digitalisering. Alt for mange ting bliver digitale alt for hurtigt, og der kommer meget ofte nye og anderledes ting til, som man skal lære at kende. Det skaber usikkerhed, og usikkerheden skaber nervøsitet. Så når en mand fra banken eller politiet ringer og siger, at ens konto er ved at blive tømt af hackere, bliver man forskrækket. Forskrækkelsen får en til at glemme sin sunde skepsis, og de advarsler man har hørt. 

Hvad skal man gøre?

For at undgå at falde for svindlen, skal man lære sig at være skeptisk over for opkald fra et ukendt eller skjult nummer. Man kan lade være med at tage telefonen, når en ukendt ringer. Hvis den, der ringer op, vil noget vigtigt, kan han eller hun lægge en besked på telefonsvareren.  

Man skal vide, at hverken politiet eller banker nogensinde vil finde på at bede om kontooplysninger, dankortnummer eller om at få udleveret et dankort. Det er simpelthen slet ikke nødvendigt. Hvis banken har mistanke om, at en konto er udsat for svindel, spærrer den kontoen med det samme, og dankortet kan blive lukket med det samme. Banken har alle de oplysninger, de skal bruge, for at gøre det. 

Hvis nogen ringer op og siger de ringer fra banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder, skal man bede dem oplyse navn, filial, eller afdeling, så man kan ringe tilbage. Og man skal ikke ringe til det nummer, der er ringet op fra. Det kan nemlig være forfalsket, så samtalen kommer fra et andet nummer end det, som displayet viser. Man skal finde nummeret til banken eller filialen på nettet, ringe op og bede om at tale med den person, der har ringet op. En ægte bankmand eller politibetjent vil ikke have noget mod det, mens en svindler vil protestere og påstå, at det haster, så der ikke er tid. Det skal man ikke diskutere, man skal bare afbryde samtalen med det samme. 

Og hvis nogen ringer og beder om kontooplysninger, adgangskoder eller andre personlige oplysninger, skal man afslutte samtalen uden videre. Man skal ikke diskutere det, bare slutte med det samme. Man skal højst, hvis man gerne vil være høflig, sige: Farvel! 

Faktaboks 1. Roskilde Computerstue

I Roskilde Computerstue er vi seks seniorer, som arbejder på at hjælpe andre ældre med at lære at klare sig i den gennemdigitaliserede hverdag og at få så meget som muligt ud ad de mange muligheder, som digitaliseringen giver. Vi afholder kurser, it-cafeer, hjælper på biblioteket og giver gode råd gennem vores hjemmeside (roskilde-computerstue.dk), gennem udsendelse af et nyhedsbrev og på Facebook.

Vi har i foråret afholdt et offentligt møde om forskellige former for digital svindel, og hvordan man kan gardere sig mod det på biblioteket og på Margrethegården. På den måde håber vi at hjælpe nogle ældre med at undgå at blive ofre for svindel. 

Vi kan kontaktes på telefon 61 29 14 59 eller på e-mail: admin@roskilde-computerstue.dk

Faktaboks 2. Hvis du har været uheldig

Ring til Nets og få spærret dankortet (44 89 29 29)

Kontakt banken og forsøg at få betaling og overførsel standset.

Meld det til politiet (114)

Hvis du har mistet sundhedskortet eller uvedkommende har fået fat i  dit personnummer så få sat en kreditadvarsel i cpr-registret på borger.dk