Marts 2026


Nyt BeboerNyt

Redaktionen er blevet kraftigt udvidet så den nu består af:

Bendt Egelund, ansvarshavende bendt.egelund@hotmail.com 

Carl Rosschou carl.rosschou@pm.me

Marianne Vergmann marianne.vergmann@mac.com

Lena Søgård lenasiff@proton.me

Mette Vedfelt vedfelt.2014@gmail.com

Helle Frederiksen helle0912@gmail.com

Der er  kommet gennemgående, friske farver på, nyt logo og et nyt, mere læsevenligt design. Skriv gerne til os, hvis du har kommentarer til det nye udseende, men også meget gerne, hvis du har noget på hjerte, som du gerne vil dele med andre beboere.

Beboer Nyt udkommer ca. hver anden måned og uddeles til alle. 

I mellem udgivelserne sender vi digitale nyhedsbreve ud efter behov, og de sættes også op på opslagstavlen og og lægges i tv-stuen. For at abonnere på det digitale nyhedsbrev, skal du sende din mailadresse til nyhedsbrev.margrethegaarden@gmail.com. Samme adresse, hvis du vil kontakte redaktionen eller hvis du har indlæg til BeboerNyt

De tidligere numre af BeboerNyt kan læses på https://it-cafe.dk

Venlig hilsen redaktionen

Beboerforeningens generalforsamling

Der var 85 beboere, som fandt vej til Beboerforeningens årlige generalforsamling d. 19. februar 2026. Under Erik Christiansens myndige ledelse fandt mødet sted i god ro og orden – godt hjulpet af deltagerne. Der var stor opbakning til, at betegnelser fra bestyrelsesmedlemmer skal være kønsneutrale. Så nu har vi ikke længere en formand eller en næstformand, men en forperson og en næstforperson. Nogle deltagere efterlyste, at referater fra Beboerforeningens bestyrelsesmøder blive fremlagt i tv-stuen. Det vil ske fremover.

Justin Corfitzen trak sig tilbage efter mange årsindsats i bestyrelsen og blev takket for sin indsats af forperson Bodil Jacobsen, som blev genvalgt. Og så fik vi nogle nye vedtægter. Referat og vedtægter i fremlagt i tv-stuen. 

Den nye bestyrelse består af: 

Bodil Jacobsen forperson 64 st. 2 40 94 30 36 baj2410@gmail.com 

Bendt Egelund næstforperson 64-104 21 81 28 23 bendt.egelund@hotmail.com 

Lisbeth Schlie kasserer 72-105 22 83 49 52 lisbethschlie@proton.me 

Carl Rosschou medlem 64 st. 9 53 20 30 12 carl@rosschou.dk 

Annie Koldtoft medlem 68-105 21 73 46 94 annie.koldtoft@gmail.com 

Tom Pedersen suppleant 68-413 50 27 75 38 tomxprivat@gmail.com 

Ole Uggerby suppleant 68-114 51 31 16 29 uggerby@mail.dk                Mette Vedfelt suppleant           68-208       22 50 18 93            vedfelt.2014@gmail.com

Nye åbningstider IT-Caféen fra marts 2026

IT-Caféens medlemmer har på et møde besluttet at nedsætte antallet af åbningsdage, fordi der er for få, der bruger os. Dette betyder at der fra den 1. marts 2026 kun er bemanding én gang hver uge.

Som noget nyt kan en beboer, der har brug for assistance fra IT-Caféen, kontakte en af nedenstående medlemmer ved blot at sende en sms eller ved at lægge en seddel i vedkommendes postkasse. Vi vil hurtigst muligt vende tilbage og aftale en dato, hvor vi kan mødes i IT-Caféen og se på problemet.

IT-Caféens medlemmer
NavnLejlighedTelefon
Helle66-93116 6772
Ebba64-45357 4224
Lisbeth72-1062283 4952
Michael72-1055335 7609
Tom68-4135027 7538
Jannie68-6182988 2433

Nyt fra Beboerforeningens Køkkenudvalg

I Køkkenudvalget har vi disse emner på tapetet i øjeblikket:

Gæstemad

Beboere som sjældent spiser i restauranten, har ofte et stort overskud af spisebilletter. 

For få år siden, kunne man bruge billetterne til gode gæstemiddage, og man kunne også bruge spisebilletter til smørrebrød til frokostgæster. 

Efter diverse spareøvelser synes mange,er middagen i restauranten for skrabet til gæstermad, og smørrebrød må købes ved siden  af. Derfor er tilbuddet til de beboere, som kan og vil lave mad selv, efterhånden begrænset til at sælge billetterne til andre beboere til underpris. Det giver utilfredshed blandt beboere, som selv laver mad til daglig: de er tvunget til at aftage spisebilletter, men de har ikke noget at bruge dem til.

Vi har fået et godt forslag fra en beboer, som nok kan hjælpe lidt på frustrationen: hvis køkkenet en gang imellem, og helst i weekenden, disker op med en særlig gæstemenu? Det kunne være dagens middag (helst ikke biksemad eller pølseret!) suppleret med en forret eller en dessert (køkkenet kunne vælge det ene eller det andet) og et glas vin. Gerne med mulighed for ophældning i skåle/fade, så middagen bliver mindre kantineagtig. denne menu kunne koste to spisebilletter pr person og bruges ved gæstebud; men kunne sikkert også tiltale andre beboere. 

Vi har præsenteret køkkenet for forslaget.

Bordreservationer og opdækning

Beboerforeningens Køkkenudvalg vil fortsat dække op til de store frokoster/middage; men efter henstilling fra den daglige leder, dropper vi tilbuddet om at tage imod bordreservationer.

Har man gæster til de store frokoster, må man derfor klare sig som hidtil. 

Allergener 

Vi har beboere, som ikke tåler forskellige ingredienser i almindelig madlavning (gluten, mælkeprotein etc). Først når man henter sin mad, kan man imidlertid få at vide, hvilke ingredienser der er i maden.

Der er ønske om en mærkningsordning, så man ved, om man kan tåle retterne, allerede før man bestiller. Dermed undgår man at have bestilt mad, som man efterfølgende kan konstatere, at man ikke kan spise.

Vi har talt med køkkenet om problemet, og vi har nu fået en mærkning af glutenholdige retter.

Proteiner og vegetarmad

Det er dejligt, at vi kan vælge mad fra en vegetarmenu, det har man ikke altid kunnet! Desværre mangler vegetarretterne ofte proteiner for at leve op til gængse kostråd. Vi taler løbende med køkkenet om dette, og har man gode opskrifter på sund og proteinholding vegetarmad, vil vi opfordre til at viderebringe til køkkenet.

Vær med

Har du lyst til at være med i Beboerforeningens Køkkenudvalg, er du velkommen, og har du forslag til emner, vi bør tage op, er du velkommen til at sende dem til os.

Vi er Merete (68, 6 ), Ulla (68 ,6 ) Gitte (68, 6) og Helle (66, st 9)

Sorter affaldet rigtigt – så sparer vi penge!

Hvis affaldet havner i en forkert container, kan Margrethegården få en bøde fra kommunen. Det kan også være, at skraldemændene slet ikke tømmer containeren. 

Derfor skal vi sortere affaldet rigtigt. 

Her er et par tip fra vores vicevært Max:

  • De hvide bakker fra restauranten lavet af flamingo skal sorteres som restaffald
  • Pizzabakker skal også smides i restaffald
  • Hvis du er i tvivl om hvordan noget skal sorteres, så læg det i en pose i restaffald!

Max fortæller, at de arbejder på at indrette det store skralderum ud for nr. 70 så logisk så muligt, så det bliver nemt at komme af med sit affald i de rigtige skraldecontainere. Containerne står altid i en fast orden for at gøre det overskueligt.

Madaffald: Det er affald fra køkkenet, som stammer fra planter eller dyr. Der må ikke komme tandstikkere eller potteplanter med jord i, men gerne afskårne blomster.
Alt madaffald skal i de grønne poser, og posen skal være lukket med en knude. 

Pap og papir: Pap og papir skal være rent og tørt. Hæfteklammer og taperester kan godt blive siddende, de bliver fjernet under sorteringen. Vådt papir skal ikke i papir-containeren, men i restaffald. 

Plastik: Kartoner fra mælk eller juice skal sorteres som plastik, men ikke plastik med folie, som chipsposer og lignende. Flamingo, som de hvide bakker med mad fra restauranten, må ikke komme i plast-containeren. De skal sorteres som restaffald. 

Restaffald: Alt affald, som kan brænde, kan komme i restaffald. Brug altid en pose til affaldet og slå knude på den. 

Farligt affald: skal i de røde skabe. Det er batterier, som skal være i en pose, spraydåser, malerbøtter, også selv om de er tomme, kosmetik, elpærer og alle elektroniske apparater. 

Medicinrester: skal afleveres på apoteket.

Kender du appen “Perfect Waste”? Her kan du få hjælp, hvis du er i tvivl om, hvordan en ting skal sorteres. 

Du kan læse mere om affaldssortering på kommunens hjemmeside https://www.roskilde.dk/. Søg på affaldssortering. 

Go’dao, do!

Fra 1. januar 2026 holdt PostNord op med at levere breve. Opgaven blev overtaget af dao, som nu udbringer breve i vores sædvanlige brevkasser. Hvis man vil sende et brev, skal det afleveres i en dao-shop. I forhold til Margrethegården bliver de nærmeste dao-shops: Havannahuset, Algade 51 og J-Ware, Københavnsvej 74A. Der er sikkert nogen, der synes det nærmeste sted er Kiosken i Peberrenden, Skomagergade 25, fordi det er tæt på bussens stoppested på Stændertorvet.

Af de nævnte dao postindleveringssteder er det kun Havannahuset, hvor man kan købe de nye dao ”brevmærker”. For et brev op til 100 gram koster et mærke 23 kr. Alternativt kan man købe brevmærker på daos hjemmeside: send.dao.as.

Vi har altså mistet både Føtex i Ro’s Torv og Superbrugsen i Algade som postindleveringssteder for breve (men de fortsætter for pakker). Vi har også mistet de røde postkasser i gadebilledet – men de fleste var jo allerede forsvundet gennem de senere år.

Beredskabsplan for Margrethegården


Hvordan kan vi som beboere på Margrethegården organisere os og hjælpe hinanden, hvis vi f.eks. står uden strøm i en periode?

Desværre er det blevet aktuelt, at der på forskellige leder og kanter laves beredskabsplaner her i landet. Den officielle beredskabsplan om at klare sig selv i 3 dage gælder de enkelte husstande og er på den måde folks eget ansvar. Men der arbejdes også med beredskabsplaner for boligselskaber, grundejerforeninger, osv. For det er jo oplagt, at folk, der bor i samme område, dels risikerer samme problemer, dels kan hjælpe hinanden med at løse dem.


Vi er en gruppe frivillige, der er i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser det har i de enkelte lejligheder og for de basale funktioner i bygningerne som helhed, hvis strømmen forsvinder: ingen lys, ingen fjernsyn, ingen telefon, ingen madlavning, ingen elevator, ingen lys på gangene…… 

OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT HJÆLPE HINANDEN I EN SÅDAN SITUATION? Det er det som en kommende beredskabsplan for Margrethegården skal svare på og vejlede om.

Nogle af os beboere er mere selvhjulpne end andre – og det er arbejdsgruppens hensigt at undgå, at nogen bliver glemt, fordi de måske ikke er så synlige eller selv kan bevæge sig ud på gangene. Beredskabsplanen skal bl.a. indeholde, hvordan vi beboere skal organisere os i en krisesituation, og i den forbindelse vil vi lade os inspirere af den nabohjælps-organisation, som er ved at blive dannet på første sal i højhuset.

Vi har kontaktet Roskilde Beredskabsforbund, der siger, at det er en god ide, at have en plan – inden situationen opstår! De vil gerne komme og give os gode råd og vejlede os i udarbejdelsen af beredskabsplanen. 

Når vi er kommet længere i vores arbejde, vil alle på Margrethegården blive inviteret til at lytte med og stille spørgsmål til vores udkast til en beredskabsplan.

Poul Ingerslev, 72-104
Mogens Fogh, 68-109
Ole Uggerby, 68-114
Jeanne Obel, 68-316

Beredskab på første

Den 15. januar mødtes hovedparten af beboerne på 68  første sal omkring to lagkager fra restauranten, appetitvækkende og velsmagende. Med det formål at styrke vores indbyrdes relationer for god nabohjælp.

Det har stor betydning ved sygdom og  evt. længerevarende strømsvigt.

Efter en præsentationsrunde udvikledes en debat med henblik på at øge vores fælles sikkerhed.

Det blev aftalt, at der indsamles oplysninger fra de enkelte lejligheder, telefonnummer på beboerne for at lette kommunikationen, samt til nærmeste pårørende, hvilket kan blive aktuelt i akutte situationer. Desuden kontakt til den person, som har en reservenøgle ved behov for hurtig adgang til boligen.

Data lægges i en af beboernes postkasse.

Det aftaltes ligeledes, at de nærmeste naboer knytter relationer for aktiv nabohjælp.

Med venlig hilsen Mogens Fogh (68-109)

INDSAMLING TIL GRØNLANDSK OG FÆRØSK FLAG


Et billede, der indeholder sky, flag, udendørs, dagtimerne

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.
færøsk flag fra flagstang.dk

Vi har igennem årene undladt at markere de officielle flagdage for henholdsvis Grønlands Nationaldag den 21/6 og Færøernes Nationale Festdag den 29/7.

Det er der nu rettet op på, så de to officielle flagdage fremover vil være at finde på Flagudvalgets vagtplan.

MEN vi har været nødt til at anskaffe disse to smukke flag, som i alt koster 2.300 kr.

Vi så det som et fælles beboerprojekt, og startede derfor en indsamling blandt beboerne, som sluttede den 1. marts 2026. Beboerforeningen havde lovet at dække et eventuelt underskud, men det blev ikke nødvendigt. Vi har fået det nødvendige beløb gennem indsamlingen. 

Venlig hilsen og honnør 🫡 Flagudvalget 

En oplevelse fra den virkelige verden

Jeg håber virkelig kun det er os der har haft en dårlig oplevelse med at overgå til Fastspeed bredbånd, men her får I lige vores forløb, vi bor i 62 st.2

1 fase: 

Vi får indlagt bredbånd. Virksomheden, som skal stå for installationen, informerer om at fiber-boksen kan installeres i et værelse (der ligger ud til svalegangen) og at routeren efterfølgende sagtens kan stå under en seng. De går i gang og monterer boksen på væggen helt nede ved gulvet. Da vi skal sætte sengen på plads senere, har de sat fiberboksen lige ud for sengebenet, så den ikke kan flyttes ind til væggen. Da jeg spørger om de ikke kan flytte fiberboksen, så sengen kan komme ind til væggen, siger de – det kan de desværre ikke da de har tilpasset ledningerne. Så nu står sengen 8 cm fra væggen.

2. fase:

Vi har modtaget en router og installerer den ved fiberboksen under sengen. Vi har rigtig dårlig signal, fjernsyn og mobiltelefoner falder jævnligt ud og ”fryser” og det er rigtigt irriterende. Ved et tilfælde møder jeg en montør fra virksomheden i kælderen, og spørger om han lige vil hjælpe med at se på mit problem. Det vil han gerne og går med op i lejligheden. Han siger med det samme, at routeren ikke står godt under sengen og foreslår at jeg flytter den ud i gangen i skabet. Det gør jeg så og køber en forlængerledning på 10 meter og borer ledningen gennem væggen og monterer det hele i et skabet ude i gangen.

3. fase.

Det viser sig desværre at problemet ikke er afhjulpet, stadig rigtigt dårlige signal. Jeg kontakter Fast Speed kundeservice pr. telefon. Efter en ventetid på ca. 45 min. kommer jeg igennem. Den flinke mand tager nogle hastighedsprøver, hvor jeg står tæt på routeren med min mobil.  Han konstaterer at der er et problem men vores hastighed. Han siger at det kan han godt forstå, idet han kan se at vores router er 2 ½ år gammel. (vi har lige modtaget den). Det skal jeg ikke være ked, og han sender en ny router.

4. fase.

Vi modtager en ny router, som jeg selv henter igen i Super Brugsen i Algade, og sætter den op. Vi har stadig de samme problemer, meget dårligt signal. Jeg kontakter igen Fast Speed kundeservice pr. telefon og igen efter ca. 45 min.  Ventetid, kommer jeg igennem. Den flinke mand siger – at de desværre har lidt problemer med routerne lige pt. Så han foreslår at jeg køber en router selv. Så kan jeg få en bedre router og selv bestemme pris og kvalitet. Det siger jeg selvfølgelig nej til, han siger at det er helt ok, og han vil sende en ny router igen.

5. fase:

Jeg har modtaget en ny router og sat den op. Det er fuldstændig det samme – dårlige resultat Ringer igen til Fast Speed, ventede i kø i 1 time og 15 min. Talte med en flink mand, som hører på min forklaring. Han vil lige stille mig om til en anden afdeling – jeg får forbindelse med afdelingen for opsigelser, han beklager meget at jeg er stillet om til den forkerte afdeling, men vil stille mig tilbage igen, ja så blev jeg nr. 25 i køen igen og lagde på.

6. fase

Jeg kontakter Blågård Radio i Støden og fået en tekniker ud. Han måler vores hastigheden og kan konstatere det samme som jeg, at vi har utrolig dårlig hastighed i lejligheden. Han siger at de standart router kan nogle gange virke dårligt.  Hans forslag er, at vi køber en ny router, samt en forstærker, så vil han garantere at vi få den hastighed vi har brug for.

7.fase

Teknikker fra Blaagrad Radio kommer igen den 30.12.2025 og udskifter vores router fra Fast Speed og erstatter den med en router, som han har med. Den placeres under sengen tæt ved den monterede fiberboks. I gangen har vi nu fået monteret en ”fordeler”, som sender internet signalet rundt i hele lejligheden. Så virker alt som det skal. 

 Inden vi startede på alt det med fibernet havde vi YouSee internet, som virkede upåklageligt.

Det gør det heldigvis nu igen efter 2 teknikker besøg og div. udskiftninger af materiel samt en teknikker regning på 5.000 kr.

I ønskes alle et godt nyt år.

Erik Christiansen 62 st.2 Roskilde den 4.01.2026

Småt og stort

Reparations café 

Kære medbeboere, hvis I har forskelligt i gerne vil ha’ repareret som fx et bændel i et hovedpudebetræk, en kjole eller bukser der skal lægges op eller andet, er i meget velkomne.

Ring til mig på telefon 21 41 76 90, så laver vi en aftale.

Kærlig hilsen Merete, 613

Vippende borde i restauranten

Når bordene vipper i restauranten, så brug de brune kiler, der ligger i underskabet tættest på åbningen ud til køkkenet.

Det ser kønnere ud end diverse servietter.

Jytte Hjort

Den gik ikke

20. januar forsøgte vi i samarbejde med Røde Kors at starte et damehold i en samtalegruppe om Fortæl dit livsforløb og forventningerne til fremtiden. Men der dukkede så få op, at de opgav at fortsætte. 

Det er en skam, og derfor forsøger vi at starte et nyt hold senere. Tidspunktet er ikke fastlagt endnu, men sikkert er det, at det bliver mandag formiddag, og at møderækken bliver over ti gange. 

Op på mærkerne, og tilmeld jer. 

Kontakt: Lone Røde Kors 91 16 97 73  

Bendt Egelund, Beboerforeningen 21 81 28 23

Rengøring af reolerne i tv-stuen

I tv-stuen er der to bogreoler med mange bøger og en del støv. Dette støv vil jeg gerne fjerne og sætte bøgerne pænt på hylderne til gavn og glæde for os alle, hvis der ikke er andre, som har opgaven.

Venlig hilsen

Britta Michelsen, 68-204

Tlf.nr 20 87 86 06

Krydderurter

Vi har store rosmarin-, salvie- og lavendelbuske på brandvejen, hvor den slår et knæk. 

På den syd-østlige terrasse mod mosen har vi i plantekasser. I øjeblikket er der salvie og lavenden, og purløg, rukula og mynte er så småt på vej.

Har du potter med persille til overs efter at have brugt toppen, så stil dem derned, så bliver de plantet og vi kan få persille. Andre urter er også meget velkomne.

Alle må bruge af urterne.

Helle 66-9 tlf. 3116 6772

Beboerforeningens arrangementer

Onsdag 18/3 i restauranten: Vi synger sammen, 

Søndag den 22/3 14-16 i Restauranten: Banko. 

Tirsdag den 24/3 14-16: Økofeen sælger naturkosmetik

Fredagsbar 10/4 14 – 16

Banko 19/4 14 -16

Koncert Vagn og Jessen fredag 15/5 19-21

Faste aktiviteter

Mandagshygge, Mandage 13-16. Kaffe i dagligstuen og Bordtennis i selskabslokalet. Kontakt: Helle eller Nete

Stolegymnastik, Tirsdage 10 -11. Kaffe kl. 11 i dagligstuen. Kontakt: Jonni

Fri gymnastik, Fredage 10.30 – 11.30 i dagligstuen. Medbring måtte og tæppe.